Transport Management optimerer dit transport-setup
Vil du gerne optimere dine transportløsninger med fokus på miljøvenlig og bæredygtige transporter og samtidig reducere din administration? Vores tjeneste Transport Management sikrer, at du som kunde får de mest konkurrencedygtige løsninger, såvel omkostnings- som kvalitetsmæssigt. Ved at outsource transport og logistik til os frigør du tid til at fokusere på det, du er bedst til – samtidig med, at vi gør arbejdet for dig. Med Transport Management behøver du som kunde ikke at have din egen transportfunktion, men kan i stedet koncentrere dig om din kerneforretning og agere kravsstiller.
Vi har den nødvendige vide
PostNord TPL er uafhængig af transportvirksomheder, og vi samarbejder i dag med godt 60 forskellige transportvirksomheder, hvilket giver os et unikt indblik i forskellige aktørers omkostninger, tillæg, betingelser, kvalitet og bæredygtighedsarbejde. Vi kan derfor tilbyde den absolut bedste transportløsning med fokus på disse parametre. Ved at vælge den løsning, der passer bedst til jeres unikke behov, fremmer og optimerer vi processen – fra forhandling og indkøb til den komplette transportløsning.
Vi har værktøjerne
Med en grænseflade, der dækker alle aspekter, leverer vi altid de rette værktøjer, uanset hvilken aktør der udfører transporten. For at garantere en sikker og transparent forsyningskæde sørger vi for, at du altid kan følge dine leveringer. Vores hjemmeside Kontroltårnet og vores Track & Trace-løsning giver dig som kunde adgang til komplet integration med vores lagre samt sporbarhed i alle led gennem hele logistikkæden. Det gør os til det oplagte valg af totalleverandør inden for logistik og transport.
Vi arbejder bæredygtigt og langsigtet
Vores ambitiøse bæredygtighedsmål placerer os som den førende globale totalleverandør af bæredygtige alternativer inden for transport og logistik. Det er vores eget transportselskab et godt eksempel på. Vi investerer i bæredygtige løsninger, og vores ellastbiler og fossilfrie alternativer gør vores kunder til attraktive samarbejdspartnere på det marked, hvor de driver virksomhed. Vi stiller krav til og følger op på, at alle de aktører, vi samarbejder med, overholder gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøbestemmelser. Det gør os også til en attraktiv arbejdsgiver. Vi går foran i omstillingen til 100 % fossilfrie transporter, og vi er godt på vej til at nå vores mål. Vi arbejder målrettet på at reducere vores egen, vores leverandørers og dermed også vores kunders miljøbelastning. Vores mål er at være fossilfri i 2030.
Vi arbejder operativt, taktisk og strategisk
Operativt
Vi sikrer kontrol af de daglige flows og giver input til det taktiske niveau. Vores kontinuerlige prognosearbejde sikrer, at vi har den rette kapacitet, og udføres i dialog med dig som kunde og vores transportører. I vores leveringsovervågning udfører vi daglige kontroller af, at leveringer følger planen, ligesom vi afhjælper og analyserer i tilfælde af afvigelser. Vi sammenligner omkostninger og kvalitet samt resultaterne af leverings- og fakturakontrol på ugentlig eller månedlig basis. Endelig sikrer vi på det operative niveau reklamationshåndtering samt håndtering af fakturadokumentation, kreditering og øvrige korrigeringer.
Taktisk
Vi sikrer, at den valgte transporttjeneste lever op til de forventninger og krav, som vi sammen har med dig som kunde. Samtidig er vi klar til hurtigt at kunne udvikle alternative løsninger i tilfælde af forstyrrelser. Med vores KPI-opfølgning samles omkostninger, kvalitet og reklamationsresultater i et kundetilpasset scorecard. Baseret på udviklingsbehov har vi løbende afstemninger med transportører om opfølgning og udvikling af opgaven.
Strategisk
Vi sikrer en kontinuerlig udvikling af dine transporter med hensyn til kvalitet, bæredygtighed og omkostninger. Ud fra markedsanalyser sikrer vi langsigtede og konkurrencedygtige transportløsninger. Vi udfører regelmæssige indkøb og benchmarks baseret på tendenser, markedsanalyser og overvågning af omverdenen i dialog med dig som kunde. Vores leverandørkodeks sikrer, at der tages hensyn til og ansvar for den økonomiske og sociale påvirkning, som vores aktiviteter har på vores omverden.